Periodisk - Videnskabens Vindere

1946: Den enarmede jæger

Som 17-årig mister James B. Sumner sin venstre arm i en jagtulykke. Få år senere får han at vide, at en enarmet mand aldrig vil kunne blive en succesfuld kemiker. Men Sum

1945: Fleming og miraklet i petriskålen

En glemt petriskål. En smule mug. Og en fejl, der kunne være endt i skraldespanden.I stedet blev den begyndelsen på en af medicinhistoriens største opdagelser. Alexande

1944: Otto Hahn - Til atomet os splitter

I næsten 30 år arbejder kemikeren Otto Hahn og fysikeren Lise Meitner side om side og bliver et af videnskabens stærkeste makkerpar. Da den jødiske Meitner tvinges på flu

1943: Henrik Dam – danskeren bag det livsvigtige K-vitamin

Næsten alle danskere møder Henrik Dams opdagelse allerede i de første timer af deres liv. Nyfødte mangler nemlig K-vitamin og får derfor et skud i låret for at forebygge

1939: Medicinen der stoppede bakterierne

Et lille sår kunne engang være en dødsdom. Men i 1930’erne finder den tyske læge Gerhard Domagk det første effektive kemiske våben mod bakterielle infektioner: sulfa-st

1938: Fermi - Atomalderens far

Enrico Fermi ændrede verden to gange. Først da han modtog Nobelprisen for sin banebrydende forskning i atomkernen. Senere da han stod bag verdens første kontrollerede kæd

1937: Albert Szent-Györgyi og vitaminets hemmelighed

En ungarsk biokemiker er på jagt efter et mystisk molekyle. Løsningen viser sig at ligge lige foran ham i en bunke røde peberfrugter. Det her er en af videnskabshistorien

1936: Drømmeren fra Graz

Otto Loewi vågner en mørk nat i Graz med en lysende idé til et forsøg, der kanændre vores forståelse af det sprog, nerverne bruger til at tale med resten afkroppen. Få ti

1935: Irène Joliot-Curie - “Alkymistens datter.”

Det her er historien om datteren af radioaktivitetens ukronede dronning, der bruger et liv på at vinde både sin mor og resten af den videnskabelige verdens anerkendelse.

1934: Urey - Vandmanden, der blev besat af månen

Harold Urey forandrer vores forståelse af noget så almindeligt som vand, da han efter en årelang jagt finder den tunge hydrogen-isotop deuterium - opdagelsen, der bane

1933: Schrödinger og katten i kassen

De fleste har hørt om Schrödingers kat – tankeeksperimentet, der blev et ikon for kvantemekanikkens mærkelige paradokser og satte gang i debatter mellem giganter som Eins

1932: Heisenberg og atomernes gåde

På en vindblæst ø i Nordsøen får Werner Heisenberg en idé, der vender op og ned på fysikkens love og gør ham til en videnskabelig superstjerne. Men snart befinder han sig

1931: Bosch og luften, der blev til brød

Da en hungersnød truer verdenssamfundet, lykkes den tyske kemiker Carl Bosch med et hidtil umuligt projekt. Men opfindelsen kommer ikke kun til at brødføde milliarder af

1930: C. V. Raman - Lysets hemmelige fingeraftryk

Hvorfor er havet blåt? Det spørgsmål nægter en indisk embedsmand i det britiske kolonistyre at slippe. Om dagen arbejder han med regnskaber. Men om aftenen låser han sig

1929: Eijkman og de mystiske ris

Et tilfælde i en støvet hønsegård og nogle ris fører Eijkman på sporet af et gennembrud, der redder tusindvis af liv og baner vejen for opdagelsen af vitaminer. Men i køl

1928: Nicolle og lusenes hemmelighed

For Charles Nicolle vender ét enkelt øjebliks klarsyn på dørtærsklen til et hospital op og ned på alt. Hør fortællingen om den franske læge, der fra laboratorier i Paris

1927: Wilson og sporene i tågen

En kold septembermorgen på Skotlands højeste bjergtop ser en ung fysiker sig selv som en kæmpe i skyerne, omgivet af en regnbuefarvet glorie. Synet tænder en gnist, som f

1926: Fibigers fejltagelse

Danske Johannes Fibiger fik Nobelprisen i medicin for at bevise, at en rundorm kan fremkalde kræft. Det kunne den ikke.Men lægen, der ligger begravet under en hængepil på

1925: Franck, de hoppende elektroner og det moralske kompas

Fra en 13-årig dreng i Hamburg med en brækket arm i slynge, til en mørk korridor i Chicago, hvor en gruppe videnskabsfolk forsøger at advare den amerikanske præsident mod

1924: Willem Einthoven – Hjertets alfabet

I 1924 modtager den hollandske fysiolog Willem Einthoven Nobelprisen i fysiologi  for sin opdagelse af mekanismen bag elektrokardiogrammet – EKG’et.I et laboratorium i Le